HVIS LÆGEN FÅR EN KLAGESAG - EN LILLE PRAKTISK VEJLEDNING

Læger er ikke fejlfri

Der begås fejl - nogle er hændelige uheld, andre er deciderede fejl. I begge tilfælde vil det altid være en belastning at få en klagesag på halsen. Men klager rammer i flæng, det er tilsyneladende ikke fejlens alvor, der bestemmer, hvornår der klages.

Derfor kommer klagesagen ofte helt bag på lægen.

Det er ikke hvert år, den enkelte læge udsættes for en klagesag og der er derfor ikke et erfaringsgrundlag at trække på, hvis klagen kommer.

Denne vejledning skal gøre rede for klagesagers gang i systemet og gøre opmærksom på de muligheder for praktisk og psykologisk støtte, der findes.

Selv om du ikke lige nu har en klagesag og er overbevist om, at du heller aldrig vil få én, så læs alligevel denne vejledning. Så er du bedre rustet til at støtte en anden.

Det er vigtigt, at man i lægegruppen (kolleger og kompagnoner) kan snakke om fejl, uheld og mindre heldige behandlingsforløb både fagligt og følelsesmæssigt.

Hvis du kender til, at én af dine kolleger har fået en klagesag - stor eller lille - så henvend dig.

Spørg om du kan hjælpe. Vær ikke bange for at blive afvist, oftest vil henvendelsen blive påskønnet.

SAGSGANGEN I KLAGESAGER

Klager over lægens opførsel eller service

• Patienten sender sin klage til Regionen.
• Samarbejdsudvalget hører den indklagede læge
• Samarbejdsudvalget behandler klagen
• Samarbejdsudvalget svarer patienten.

Praksisudvalget modtager som deltager i samarbejdsudvalget en kopi af klagen og indklagede læges svar.

Klager over den lægefaglige behandling

• Patienten sender sin klage til Patientombuddet som vurdere om formalia er iorden.
• Patientombuddet tilbyder dialog mellem patient/pårørende og indklagede læge.
• Patientombuddet indhenter oplysninger hos involverede, journaloplysninger og relevant materiale iøvrigt
• Indklagede læge får tilsendt alt nyt materiale og vil sædvanligvis få 14 dage til at kommentere klagen.
• Patientombuddet indhenter vurdering hos sagkyndige.
• Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn træffer afgørelsen.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan tildele den indklagede læge en næse efter lægelovens § 6.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan evt. overgive sagen til anklagemyndigheden, jfr. lægelovens § 18.

BESVARELSE AF KLAGER

Patientens klage til Regionen over lægens opførsel og service indeholder ofte også en klage over den lægefaglige behandling. Regionen vil for det meste på eget initiativ skelne mellem de to arter af klager og henvise helt eller delvist til Patientombuddet.

Det er vigtigt, at man ved besvarelsen af de her omhandlede klager har med i sine overvejelser, i hvilke forbindelser svaret også kan blive brugt.

Alt, hvad du under hele sagsforløbet siger eller skriver, kan blive brugt imod dig.

Skulle der - hvilket er meget sjældent eller måske aldrig forekommende - dukke en venlig politimand op i din konsultation, der gerne vil snakke lidt med dig om en behandling, der måske ikke er forløbet helt som den skulle, så insister på, at du først skal snakke med dine rådgivere.

Man bør IKKE svare på telefoniske henvendelser fra politiet om en konkret sag. Dine udtalelser vil blive brugt imod dig. Du må i stedet ofre tid på et møde med en bisidder/advokat.

Patientombuddet skal først og fremmest bedømme den indklagede læges ansvarlighed og omhu, og der bør derfor i svarskrivelsen lægges størst vægt på en grundig redegørelse for de undersøgelser, der er foretaget og de diagnostiske og kliniske skøn, som har dannet grundlag for behandlingen. Har du ingen erindring om, hvilke overvejelser du gjorde dig i den konkrete situation, og står der ikke noget i journalen om det, så forklar evt. hvad du plejer at gøre i lignende tilfælde.

Undlad at udtale dig om klagerens opførsel eller åndelige habitus, hvis den ikke er veldokumenteret OG af betydning for behandlingsforløbet.

Udtryk ikke i denne sammenhæng din dybe beklagelse af behandlingsresultatet eller din vrede eller skuffelse over klagen.

Lad være med at skrive, hvad du ville have gjort, hvis du dengang havde vidst, hvad du nu ved. Det er ikke din bagklogskab Patientombuddet skal bedømme, men hvad du dengang tænkte og gjorde, ud fra det du vidste på det tidspunkt.

Vær opmærksom på, at Patientombuddet foruden læger også består af jurister og andre lægfolk. Derfor må dit svar ikke være indforstået og forudsætte bestemte lægelige metoder bekendt og (især) anerkendt af alle. Skriv ikke journalsprog og prøv at undgå for mange trykfejl - det giver et utiltalende indtryk. Brug ikke halve stykker brevpapir og placer teksten pænt på siderne. Husk at anføre sagens journalnumre.

Slut dit svar af med at anmode om aktindsigt og angiv evt. hvilken adresse, du gerne vil have sendt papirerne til - specielt hvis det ikke er den adresse, der står på dit brevpapir.

Det tilrådes at søge hjælp og vejledning, før en klage besvares, både for at besvarelsen kan blive så klar og overskuelig som muligt til fremme af sagsbehandlingen, men også for at klagesagen ikke kommer til at lægge beslag på en uforholdsmæssig stor del af dine ressourcer i det daglige arbejde.

Du kan:

• Drøfte klagen med kolleger og medlemmer af praksisudvalget
• Henvende dig til det kollegiale netværk (kontaktoplysninger på www.laeger.dk)
• Kontakte Lægeansvarsudvalget i DADL, der også kan vurdere, om der er brug for advokatbistand, der i givet fald vil blive finansieret af DADL. (kontaktoplysninger på www.laeger.dk > Rådgivning > Klagesager)

Send ikke dit svar, før det har været læst og kommenteret af én eller flere af ovennævnte. Kan du ikke nå det inden for den frist man har givet dig, så ring inden fristens udløb og få den forlænget.