Regler for afhentning

Opdateret 8. maj 2012

Distrikter

Besøg køres i distrikter omkring sygehusfunktioner med fastbemandet lægevagtskonsultation: Herning, Holstebro, Viborg, Horsens, Randers, Silkeborg, Århus/Djursland.

Besøg udenfor distrikterne aflægges i det omfang koordinators disponering nødvendiggør det.

Vagtdistrikt Ringkøbing fungerer organisatorisk som et vagtdistrikt med egen vagtchef. I forhold til afvikling af besøg, præciseres den hidtidige opdeling, hvor læger bosiddende i den nordlige del af vagtdistriktet tilhører distriktet omkring lægevagtskonsultationen i Holstebro, og læger i den sydlige del af distriktet tilhører distriktet omkring lægevagtskonsultationen i Herning. Læger i vagtdistrikt Ringkøbing vil kun få tildelt vagter i det ”underdistrikt” de tilhører: Holstebro eller Herning. Hvis man bytter sig til eller tager ekstravagter i det ”underdistrikt” man ikke tilhører, kan man fortsat blive afhentet på sin privatadresse eller i egen konsultation, men kun tage kørselshonorar fra ”underdistriktets” fastbemandede lægevagtskonsultation. (Er man bosiddende i den nordlige del af vagtdistrikt Ringkøbing og hører til Holstebro ”underdistrikt”, og tager en vagt i den sydlige del af vagtdistrikt Ringkøbing, dvs. enten Herning eller Tarm, afregnes kørselshonorar med udgangspunkt og afslutningspunkt i lægevagtskonsultation i Herning)

Besøgsvagterne på Djursland varetages af såvel læger fra Djursland som læger fra Århus-distriktet; hvileposition i dette distrikt er indenfor Djursland distriktet, hvilket indebærer at læger der ikke har privatadresse eller konsultation på Djursland skal køre i hvileposition i Grenå.

Afhentningsregler:

Afhentning skal ske indenfor vagtdistriktet. Efter aftale med vognmanden kan lægen vælge om afhentningen sker på praksisadressen eller privatadressen.

For læger, der bor udenfor det distrikt, hvor de har klinik eller vagtydernummer, aftales der et afhentningssted indenfor vagtdistriktet.

Læger, med vagtydernummer og uden egen klinik, kan afhentes på privatadressen når de bor i det distrikt de kører vagter i.

Læger, der tager ekstra vagter udenfor deres eget distrikt, afhentes på den fastbemandede lægevagtskonsultation i det vagtdistrikt, hvor de har taget ekstravagter.

Bestemmelse omkring hvileposition:

Hvis besøgslisten er tom, og der efter kontakt til koordinator ikke aktuelt er brug for lægen, kan der køres i hvileposition.

Lægen kan køre i hvileposition i distriktets fastbemandede lægevagtskonsultation og der afregnes med normal kørselsgodtgørelse/afstandstillæg.

Lægen kan også vælge at køre i hvileposition på sin privatadresse eller egen konsultation, forudsat den ligger i vagtdistriktet. Her afregnes med kørselsgodtgørelse/afstandstillæg sv. t. nærmeste lokalitet.

Rådighedsvagten:

Ved udkald afhentes og afleveres indenfor det distrikt lægen bor i, efter lægens ønske. Under vagten skal lægen opholde sig i vagtdistriktet.

 

Øvrige informationer vedrørende kørselsordningen: