Meningitis |
Opdateret oktober. 2017 |
Ubehandlet er mortaliteten tæt på 100 %, men hurtig antibiotisk behandling kan reducere mortaliteten til <5-30 % afhængig af bakteriel agens og patientens alder. Studier har vist, at behandling med dexamethason før første dosis antibiotika i nogle tilfælde yderligere kan halvere mortaliteten og graden af sequelae
Sygdomsdebut oftest inden for få dage og præsentation af flere af følgende symptomer:
Børn under 18 mdr. kan udvise spisevægring og apati og ikke nødvendigvis de typiske meningeale symptomer, herunder nakkestivhed.
Ved begrundet mistanke om meningitis anbefales direkte telefonisk indlæggelse med Ambulance (kørsel A). DPE vil samtidig ud fra bopæl kunne medsende Akutbil, Akutlægebil eller evt. Akutlægehelikopter.
Præhospital behandling hvis vagtlægen er hos patienten enten i lægevagtskonsultationen eller på besøg i hjemmet.
· Ved mistænkt meningokoksygdom, medtaget patient og truende cirkulationssvigt; se punktet "Behandling før transport" nedenfor
Behandling før transport
Ved mistanke om meningokoksygdom tilkald ambulance med henblik på akut indlæggelse med udrykning (kørsel A). Den indlæggende læge bør selv ledsage patienten, med henblik på at sikre frie luftveje og behandle eventuelle kramper, indtil akutbil/akutlægebil er tilgængelig.
I ventetid på ambulance: Omgående i.v. injektion af benzylpenicillin. Såfremt dette ikke er muligt, f.eks. ved chokeret patient eller meget lille, uroligt barn, gives dyb i.m. injektion af benzylpenicillin. Dette kan give anledning til nekroser, men det er i Danmark Sundhedsstyrelsens opfattelse, at dette vil være sekundært i en situation, hvor umiddelbar indgift er påkrævet.
Ved oplysninger om allergi over for penicillin gives injektion af et cefalosporin, f.eks. ceftriaxon i.v. (eventuelt i.m.). Grundet risiko for krydsallergi (ca. 5 %) imellem penicilliner og cefalosporiner, bør adrenalin forefindes injicérklart.
På bestyrket mistanke om ABM med feber, nakkestivhed, petekkier, påvirket bevidsthedsniveau og/eller hovedpine behandles patienten præhospitalt:
Voksne:
Metylprednisolon 40 mg i.v./i.m. efterfulgt af
Benzylpenicillin, 3 g (5 MIE) kan opløses i 5 ml sterilt vand og gives af 2 omgange, i.m.
Ved penicillinallergi kan Ceftriaxon 2 g,1 g i hver nates. Til i.v.: 1 g opløses i 10 ml sterilt vand. Til i.m. 1 g opløses i 3,5 ml sterilt vand.
Børn:
Metylprednisolon 1 mg/kg i.v./i.m. efterfulgt af
Benzylpenicillin, 60 mg/0,1 MIE pr. kg. i.v./i.m.
Ved penicillinallergi børn > 3 uger: ceftriaxon 80 mg/kg i.v. eller i.m. Administreres ved i.v. som ved voksne.
Ved penicillinallergi børn < 3 uger: ceftriaxon 50 mg/kg i.v.
Ceftriaxon findes på positivlisten over lægemidler. Krampetilfælde behandles med Diazepam.
Link til Sundhed.dk og Promedicin.dk
Modtagende hospitalsafdeling skal straks melde sygdomsudbruddet telefonisk og siden skriftligt til embedslægen.
Ved verificeret meningokokmeningitis tager embedslægen stilling til
den profylaktiske behandling. Som udgangspunkt behandles de personer,
som patienten har delt tag eller seng med de sidste 10 døgn før symptomdebut.
Førstevalg er tablet Ciprofloxacin 500 mg som éngangsdosis (børn: 20 mg/kg,
max 500 mg).